Om mig

Waxcare

Mit navn er Vanessa Mota Lauritzen og jeg er fra Rio de Janeiro i Brasilien. Jeg er flyttet permanent til Danmark i 2014 og er nu dansk gift. Jeg  er oprindeligt uddannet kosmetolog og har efterfølgende specialiseret mig i hårfjerning ved at videreuddanne mig til ”depiladora” i Brasilien, hvor jeg har praktiseret hårfjerning med voks i flere år.

Efter jeg nu er kommet til Danmark og har fundet mig godt til rette med både sprog –og delvis klima :)- har jeg set et behov for professionel og grundig hårfjerning. Jeg har derfor åbnet en fuldt udstyret klinik WaxCare på min privatadresse. Et lille stykke Brasilien her i Danmark :). Her kan du slappe af i hyggelige og rolige omgivelser, imens du får foretaget de ønskede behandlinger.

Jeg foretager alle gængse voksbehandlinger, ud fra traditionelle brasilianske teknikker. Metoderne afhænger af, hvilken behandlingstype du ønsker, og dine hårs karakter. Men fælles for dem alle er, at de er skånsomme mod huden og uhyre effektive. Jeg anvender forskellige typer af voks, og har også voks til meget følsom hud. Hud som normalt ikke tåler voksbehandling.

Jeg glæder mig meget til vi ses på min klinik WaxCare, Sct Jørgens Park 28G, 1.1 i Næstved!

Kærligst Vanessa.